PERFECT WHITE SHIRT

LIVET PÅ DEN ANDEN SIDE AF EN DEPRESSION

ternet jakkeJakke – H&M (modern classic)

Jer som har fulgt min blog længe (eller har kendt mig længe) i ved, at jeg har lidt af depression i en del år. Faktisk er det 4 år siden, at den ramte mig. Jeg tænker ikke umiddelbart, at det skal fylde på min ”nye” blog, men jeg vil alligevel gerne lige give jer et indblik i, hvordan mit liv er nu, hvor jeg stort set er ude på den anden side.

Det er svært at sige, om jeg er rask – altså sådan virkelig rask – for der er dage, hvor jeg stadig bare har svært ved at komme ud af sengen og få noget ud af dagen, og der er dage, hvor der skal det mindste til, så vælter det hele for mig, men det er virkelig, virkelig, virkelig få dage. Den anden dag sad jeg og læste en artikel på nettet som hed noget i retning med: ”8 ting som kun folk med depression forstår”. Jeg bed mærke i, hvor lidt af de ting, jeg stadig kender til og har i mit liv. Jeg er virkelig kommet langt. Hold kæft, hvor har jeg haft det dårligt, når jeg tænker tilbage. Det er helt forfærdeligt.

Jeg er ansat i H&M på deltid – ca. 17 timer om ugen – og det fungerer perfekt for mig. Jeg er simpelthen så glad for, at jeg kan få det til at hænge sammen med et job. Jeg kunne ikke ønske mig et bedre job. Nogle dage kan jeg dog godt mærke, at min krop ikke heeeelt vil, hvad jeg vil, og jeg skal virkelig stadig acceptere, at jeg ikke kan klare en arbejdsuge på 37 timer. Men! det kommer lige pludselig, og indtil da er jeg bare mega glad for, at jeg har et job, som jeg elsker, og samtidig tid til at passe på mig selv.

Jeg havde aldrig for 4 år siden troet, at jeg ville sidde her i dag. Stærkere end inden sygdommen. Jeg har så meget mere respekt for min krop og mit sind – og jeg passer virkelig på mig selv, når det mindste tegn dukker op, for så ved jeg, at jeg lige skal et gear eller to ned – og det må og skal jeg acceptere.

/Simone

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

PERFECT WHITE SHIRT